Tabte tæt kamp i midtugen mod BK Amager, men der er rigtig mange gode momenter at tage med sig på vejen videre.
Ida Westphall blev topscorer for Hørsholm onsdag 4. november.
Da Hørsholm Hallen onsdag aften lagde gulvbrædder til kampen mod Hørsholms bedste kvindehold og BK Amager, så var kampen i lange stræk mere tæt end slutcifrene angiver.
Hørsholm var godt med efter første periode, som blev tabt med fire point, og vandt både tredje og fjerde periode. Anden periode vandt Amager dog med stor margin, og så endte det til slut med 49-65 i udeholdets favør.
Ida Westphall blev med 19 point holdets topscorer.
Lørdag klokken 14 er der ny kamp for KBL Liga-holdet ude mod BMS i Herlev.
Se head coach Jesper Krones tre vigtigste take aways fra kampen her:
1. Derfor gik det, som det gik:
- Vi spiller tre rigtig gode perioder. Vi starter godt i første og slutter kampen godt i tredje og fjerde, mens vi har en ikke så god anden periode. I de tre gode perioder, der fungerer vores forsvar, og vi har god energi, siger head coach Jesper Krone.
2. Det var Kronen på Værket
- Det bedste der skete, det var vores to første places i tredje periode. Vi havde en snak om, hvilket Hørsholm hold der ville komme på banen i anden halvleg. De to første angreb var nok de bedste angreb, vi har haft i hele sæsonen, så det var virkelig fedt at se spillerne eksekvere på den måde, siger han.
3. Forsvarende mestre venter
- Det vi tager med til næste kamp mod BMS er, at vi skal være klar til endnu en fight. Det bliver svært, vi har udfordringer på skader, men vi bygger på. Vi tager en passage ad gangen og ser på, hvordan vi kan kæmpe med de forsvarende mestre fra BMS. Det bliver en stor mundfuld, men vi vil prøve at spille modigt, så ja vi er klar, siger Jesper Krone.